Vores fundament: Gennemsigtighed i fokus
Velkommen til Alssund Akvarieforenings vedtægter. Her finder du foreningens grundlæggende regler og retningslinjer, som sikrer en transparent og velfungerende forening. Vi tror på åbenhed, og derfor ønsker vi, at vores vedtægter er let tilgængelige for alle – både nuværende og potentielle medlemmer. Læs med og få et indblik i, hvordan vi driver vores fællesskab for akvarieentusiaster.

Foreningens formål og virke
Dette afsnit beskriver Alssund Akvarieforenings overordnede mission og vision. Vi fokuserer på at fremme akvariehobbyen, dele viden og skabe et levende fællesskab for alle med interesse for akvarier. Læs om vores grundlæggende principper for at samle entusiaster og udbrede kendskabet til akvarielivet.
- 1. Navn og hjemsted.
Stk.1. Foreningens navn er Alssund Akvarieforening.
Stk. 2. Foreningens hjemsted er Sønderborg Kommune.
- 2. Formål.
Stk. 1. At varetage og fremme interessen for akvariehobbyen ved afholdelse af mødeaftener med foredrag, diasserier, samtaler, auktioner og andre aktiviteter. Desuden afholdes hjemmebedømmelser og udstillinger, når dette skønnes at være formålstjenligt.
Foreningen tilbyder frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde efter folkeoplysningsloven.
Foreningen er almennyttig og åben for enhver, som tilslutter sig foreningens formål.

Medlemskab og medlemsfordele
Her kan du læse alt om medlemskab i Alssund Akvarieforening, herunder betingelser, kontingent og dine rettigheder som medlem. Vores vedtægter fastlægger rammerne for et aktivt og engagerende medlemskab. Vi opfordrer nye interesserede til at læse dette afsnit for at forstå, hvordan du bliver en del af vores forening og hvilke forpligtelser og fordele der følger med.
- 3. Medlemskab.
Stk. 1. Som medlemmer optages enhver, som har lyst og vilje til at arbejde for foreningens formål.
Stk. 2. Indmeldelse sker ved kontakt til et bestyrelsesmedlem. Medlemskabet er først gyldigt, når kontingentet er betalt til kassereren.
Stk. 3. Udmeldelse kan ske ved skriftlig henvendelse til kassereren med virkning fra udgangen af et regnskabsår.
Stk. 4. Medlemmerne betaler et af generalforsamlingen fastsat kontingent. Kontingentet følger kalenderåret.
Stk. 5. Et medlem, der handler groft uetisk, kan ekskluderes efter bestyrelsesbeslutning. En eksklusion skal behandles på førstkommende bestyrelsesmøde.
Der sendes mail og sms til rette vedkommende, som der skal kvitteres for.

Bestyrelse, generalforsamling og økonomi
Forstå foreningens struktur og beslutningsprocesser. Dette afsnit dækker bestyrelsens sammensætning og ansvar, reglerne for vores årlige generalforsamling samt foreningens økonomiske forvaltning. Gennemsigtighed i vores ledelse er afgørende for tillid og et sundt foreningsliv. Her finder du detaljer om, hvordan foreningen drives og udvikles.
- 4. Ordinær generalforsamling
Stk. 1. Generalforsamlingen er er foreningens højeste myndighed.
Stk. 2. Ordinær generalforsamling afholdes én gang årligt inden udgangen af marts måned og indkaldes med tre ugers varsel ved elektronisk brev til medlemmerne.
Stk. 3. Møde- og stemmeberettigede på generalforsamlingen er alle medlemmer, der senest ugedagen forinden har betalt forfaldent kontingent. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
Stk. 4. Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende punkter:
- Valg af dirigent
- Formandens beretning
- Kassererens beretning – aflægning af regnskab
- Behandling af indkomne forslag
- Fastsættelse af kontingent
- Godkendelse af budget
- Valg af formand
- Valg af næstformand
- Valg af kasserer
- Valg af bestyrelsesmedlem
- Valg af kasseresuppleant og billagskontrollant
- Eventuelt
Valg af: Formand, lige år. Næstformand, ulige år. Kasserer, ulige år.
Bestyrelsesmedlemmer sidder 2 år. Et medlem er på valg hvert år.
Stk. 5. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, og forslag til vedtægtsændringer, skal være bestyrelsen i hænde senest 10 dage før generalforsamlingen.
Stk. 6. Generalforsamlingen ledes af en dirigent.
Stk. 7. Generalforsamlingen træffer sine beslutninger ved simpelt flertal (over halvdelen af de gyldige afgivne stemmer) og ved håndsoprækning. Skriftlig afstemning anvendes dog, når det begæres af blot ét medlem. Ved personvalg, hvor der er forslået flere end det antal, der skal vælges, foretages altid skriftlig afstemning.
- 5. Ekstraordinær generalforsamling
Stk. 1. Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, når mindst 1/3 af medlemmerne fremsætter skriftlig begrundet anmodning om det over for formanden. I sådanne tilfælde skal generalforsamlingen afholdes senest fire uger efter, at anmodningen er kommet til formandens kendskab.
- 6. Foreningens daglige ledelse
Stk. 1. Foreningens daglige ledelse afgøres af bestyrelsen, der foruden formanden består af næstformanden, kassereren og 2 bestyrelsesmedlemmer.
Stk. 2. Bestyrelsen leder foreningen i overensstemmelse med nærværende vedtægter og generalforsamlingens beslutninger.
Stk. 3. Bestyrelsen fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden. Den kan nedsætte underudvalg og arbejdsgrupper til varetagelse af afgrænsede opgaver.
Stk. 4. Formanden – og i hans fravær næstformanden – indkalder og leder bestyrelsens møder. Indkaldelse sker elektronisk med angivelse af dagsorden, når formanden skønner det nødvendigt, eller mindst tre medlemmer af bestyrelsen fremsætter ønske om det over for formanden. I sådanne tilfælde afholdes mødet senest 2 uger efter anmodningen er kommet til formandens kendskab.
- 7. Økonomi, regnskab og revision
Stk. 1. Foreningens regnskabsår følger kalenderåret.
Stk. 2. Bestyrelsen er ansvarlig over for generalforsamlingen for budget samt regnskab.
Stk. 3. Foreningens regnskab føres af kassereren, der tillige fører foreningens medlemsregister.
Stk. 4. Regnskabet revideres af den på generalforsamlingen valgte bilagskontrollant.
- 8. Tegningsregler og hæftelse
Stk. 1. Foreningen tegnes udadtil ved underskrift af formanden og mindst et yderligere bestyrelsesmedlem i foreningen. Normale bankforretninger, kontingenter og den daglige økonomi styres alene af kassereren. Ved oprettelse, ændring (f.eks. ved kassererskifte) og sletning af konto underskriver mindst 3 medlemmer af bestyrelse. Ved optagelse af lån og ved salg/pantsætning af fast ejendom, tegnes foreningen af den samlede bestyrelse.
Stk. 2. Foreningens medlemmer har ingen personlige hæftelser for de forpligtigelser, der påhviler foreningen.
- 9. Vedtægtsændringer
Stk. 1. Disse vedtægter kan kun ændres med 2/3 flertal på en generalforsamling, hvor ændringsforslaget fremgår af dagsordenen.
Stk. 2. Vedtægtsændringerne træder i kraft med virkning fra den generalforsamling, de vedtages på.
- 10. Opløsning
Stk. 1. Opløsning af foreningen kan kun finde sted med 2/3 flertal på to hinanden følgende generalforsamlinger, hvoraf den ene skal være ordinær.
Stk. 2. Foreningens formue skal i tilfælde af opløsning anvendes i overensstemmelse med de i § 2 fastsatte formål eller til andre almennyttige formål. Beslutning om den konkrete anvendelse af formue, træffes af den opløsende generalforsamling.
Opret din egen hjemmeside med Webador